Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

STU-K - Læringsmiljø og undervisning

Rammen om læringsmiljøet i STU-K udgør en del af en trelænget gård midt i Ringsteds uddannelsesområde.

Vores miljø er handicap venligt, med gode muligheder for kørestolsbrugere alle steder. Vi har lifte på skinner i loftet, så elever uden førlighed i benene, har mulighed for at træne på gulv og blive liftet. Der er i loftet kraftig belysning der kan reguleres efter behov. Eleverne har deres egne faste pladser ved et fælles arbejdsbord, samt egne pladser til afslapning. Der er afskærmning ved vinduerne så eleverne ikke generes af lyset og temperaturen i lokalet er højere en andre steder på skolen for at tilgodese at elever opholder sig på gulvet, blandt andet i træningssammenhænge. 

Undervisningen er med udgangspunkt i elevernes       uddannelsesplan. Vi arbejder altid på at møde eleverne i deres zone for nærmeste udvikling og med respekt for elevens evne til at holde fokus og koncentration. 

Vi er i hele vores tilgang til dagligdagen optaget af, at passe på naturen og klimaet. vi har et indgående samarbejde med Stop Madspil og eleverne arbejder her med ingredienser fra denne til vores maddag. Vi arbejder med at eleverne får stimuleret deres sanser, med oplevelser i forskellige miljøer såsom wellness, massage eller anden taktil stimuli og med besøg i skolens sanserum, samt fælles dans og bevægelse i gymnastiksal. I vores dagligdag har vi hele tiden elevernes sundhed i fokus, både den fysiske og den mentale.

Derudover er vi tilhængere af at bevare kulturværdier og fejrer derfor årstidens begivenheder, ved at arbejde kreativt med eksempelvis hjemmelavet pynt, smage og at høre historierne der hører dertil.

Vi arbejder med fokus på, at lære eleverne hjælp til selvhjælp, i videst muligt omfang.