Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

STU-K - Pædagogik, metoder og værdigrundlag

På STU-K er vores overordnede menneskesyn, at alle mennesker er lige meget værd og alle skal bidrage til fællesskabet med deres værdier, holdninger, interesser og virkelyst. Det er personalets opgave at fremme dette hos eleverne.

Vi søger at give eleverne en base for læring der foregår i et lille trygt miljø med få stabile personaler. Vi har en struktureret hverdag med faste holdepunkter gennem hele dagen, da genkendelighed og forudsigelighed er tryghedsskabende for eleverne, så de kan koncentrere sig om at udvikle eller fastholde deres kompetencer.

Eleverne har hver deres skema med individuelle aktiviteter i løbet af ugen, samt et stort fællesskema med dagens aktiviteter som vi gennemgår om morgenen.

Sammen med eleven, forældre, skolens ledelse, UU-vejleder, og sagsbehandler samarbejdes der tværfagligt og løbende omkring elevens trivsel og behov. I elevens uddannelsesplan er der opstillet mål for, hvad der ønskes opnået i løbet af deres tre årige STU ophold her på stedet. Dette splittes op i mindre delmål og er den unges uddannelsesplan. Efter endt uddannelse udstedes der et kompetencebevis, der beskriver den unges opnåede færdigheder.