Tale-hørelærere
På Ådalskolen har eleverne sproglige vanskeligheder i større eller mindre grad. Det er derfor vigtigt at arbejde med og udvikle elevernes sproglige og kommunikative kompetencer med henblik på at øge deres trivsel og deltagelsesmuligheder.
Talehørelæreren tilrettelægger og tilbyder:
· Testning
Består bl.a. af test og observationer. Skolestartere og nye elever observeres og vurderes i forhold til at afdække behov for sprog/tale indsats.
· Talepædagogisk undervisning
Undervisning tilrettelægges både som individuelle forløb og på små hold. Undervisningen tager afsat i den enkelte elevs tale/sprog udfordring. Det kan være inden for områder som; fonologi (udtale af sproglyde), sproglige vanskeligheder (f.eks. ordforråd og sætningsdannelses), specifikke talevanskeligheder som stammen, verbal dyspraksi, nasalitet m.fl., samt udfordringer som følge af høretab.
· Vejledning
Tale/høre/sprogindsats består også af vejledning til elevens klasseteam i forhold til daglig træning og særlige opmærksomhedsområder.
· Sparring og samarbejde
Tværfagligt samarbejde med øvrige faggrupper på skolen.
Samarbejde i kommunalt tale/høre netværk inden for specialområdet.