Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

STU-K - Hverdagen

I STU K arbejdes der ud fra en daglig fast genkendelig struktur, som tager udgangspunkt i et fast genkendeligt skema. Hver dag arbejdes der med morgensamling, en skemalagt aktivitet og individuelt tilrettelagt aktiviteter. Der tages udgangspunkt i, at det er unge mennesker, der går i STU K.

Vi starter hver dag med morgensamling, hvor vi snakker om årstider, måneder, dagen, vejr, aktivitet og individuelle aktiviteter. Hver dag synger vi morgensang med særlige sangbøger med Tegn til Tale og boardmaker symboler. Under morgensamlingen får eleverne hver dag mulighed for selv at fortælle om deres dag, dagen før, via talebøffer, Ispeak på IPad, bøger o.lign.

I STU K arbejder vi både individuelt og i grupper, da vi tror på at udvikling forgår både individuelt, i fællesskabet og i samspillet og relationen.

Ugens skema byder bl.a. på musik, ture ud af huset, indkøb til køkkendag, ture i nærmiljøet, ture med bus, køkken, krop og bevægelse og kommunikation.

I løbet af året tilbydes emneuger, projekter, spil dansk uger, skolernes sangdag, skolernes motionsdag og Sjællands Festival. 

I STU K arbejder vi med Alternativ og Supplerende Kommunikation. Alternativ og Supplerende Kommunikation er alle de måder der kan kommunikeres på. Alternativ Supplerende Kommunikation handler om alt det, der hjælper mennesker med at kommunikere og forstå hinanden. Det at blive forstået og hørt er vigtigt i STU K. I STU K arbejder vi med mimik, kropssprog, sansning, blikudpegning, hjemmelavede tegn, Tegn Til Tale, kommunikationshjælpemidler, IPad, foto og forskellige kommunikationsredskaber som POOD, GO talk Now og lignende. I STU K arbejdes der derudover med Book Creator i forskellige sammenhænge og ved særlig tilrettelagte emner.

Vi arbejder vi med fysisk træning og arbejder med kroppen og med bevægelse. Dette blandt andet via gå/cykelture i nærmiljøet og ved speciel tilrettelagt fysioterapi og træning. Derudover arbejder vi med sanseintegration, blandt andet igennem madlavning.  I processen både mærkes, smages og duftes der, ligesom at det visuelle bringes i spil.  Til processen benytter vi forskellige relevante hjælpemidler, der inkludere eleverne og invitere dem ind i processen hver deres individuelle ressourcer. 

Der tages altid individuelle hensyn i forhold til mad/pleje/omsorg.