MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk platform

Pædagogisk tilgang

En stor og væsentlig del af pædagogikken på Ådalskolen går ud på "at lægge skinner ud". Med det mener vi at hverdagen skal være forudsigelig og genkendelig for det enkelte barn. Ro, forudsigelighed og struktur på hverdagen hjælper børnene i skolen. Klare regler, faste rammer, rytmer og rutiner hjælper børnene til at styre og sortere i de mange impulser, som hjernen har svært ved at tackle og holde styr på.

Læringen tilstræber vi at gøre visuel og konkret. I stedet for abstrakte forklaringer tilstræber vi at koble ord med handling. Vi tilstræber, at kommunikation er tydelig, målrettet, anvisende og konkret. Vi tilstræber os på ikke at starte på et for højt niveau, samt hurtigt gå et skridt tilbage, hvis det viser sig, at barnet ikke forstår os.

Anerkendelse og relationer

Mødet med barnet tager udgangspunkt i tankerne fra Gentle Teaching. Gentle Teaching er gennem de sidste 20 år udviklet igennem teori og praksis af en amerikansk psykolog, der hedder John McGee. Gentle Teaching er en filosofisk tilgang – en måde at se det andet menneske på. Intentionen er at skabe betydningsfulde fællesskaber og relationer.

For Ådalskolens arbejde betyder det at:

  •  vi skal give barnet håb for udvikling
  •  vi skal skabe gode relationer
  •  vi skal skabe gensidig udvikingsmuligheder

 

 For at barnet kan udvikle og føle sig en del af et fællesskab, forudsætter det

  •  at man føler sig tryg og sikker ved personalet
  •  at man føler sig anerkendt og ønsket af personalet
  •  at man lærer at holde af andre og føle et fællesskab med andre

 

 Dette giver sig udtryk i det daglige arbejde ved at vi:

  •   i relationen til børnene viser vi følelser, holdninger, tro og værdier. 
  •   ved daglig kontakt holder vi fx. i hånden, giver kram, støtter, hjælper til barnet føler sig tryg og  anerkendt. 
  •  gennem vores nærvær opbygger øjenkontakt for derved at opbygge og støtte kommunikation.
  •  ved hjælp at vores ord beroliger, opmunterer, forbereder barnet i løbet af dagen. Personalet er barnets talerør og den der sætter ord på følelser, humør og aktiviteter.

Udviklingsmodellen

Grundlaget for udviklingsmodellen er, at børn er aktive sociale væsener, som udvikler sig i samspil med deres omgivelser. Når vi i Ringsted Kommune gerne vil styrke børns trivsel, udvikling og læring handler det derfor i høj grad om at styrke deres udviklings- og læringsmiljøer i hverdagen. Når der er tale om børn i udfordringer handler det også om at rette fokus på hele barnets hverdag og de voksne, som er tæt på barnet.

For at forstå om vi lykkes, lytter vi altid til børnene. Forældrenes viden om deres barns situation og forudsætninger er også central både i hverdagen, og når der opstår udfordringer i et barns hverdag. Derfor forsøger sundhedsplejersker, pædagoger og lærere altid  at forstå, hvordan barnet og forældrene opfatter hverdagen og eventuelle udfordrende situationer. Børn og forældre skal ikke blot inddrages og høres men være aktive og ligeværdige deltagere, der bidrager til at skabe nødvendige forandringer.

Hvis et barn har udfordringer, vil vi løse dem så tidligt, hurtigt og så lokalt som muligt. Derfor skal sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere, som er tæt på børnene i hverdagen, have mulighed for løbende at udvikle deres praksis gennem kollegialt samarbejde, faglig sparring og kompetenceudvikling. Også når andre fagpersoner, fx psykologer eller socialrådgivere involveres, har medarbejderne tæt på børnene i hverdagen stadig et afgørende ansvar for det enkelte barns trivsel.

PAF

PAF står for Pædagogisk Analyse og Forandring og er en sammenhængende forståelses-, analyse-og forandringsmodel som bidrager til et fælles fundament og en videns- og forandringsorienteret skolekultur i Ringsted Kommune. Fokus er på alle elevers læringsprogression og trivsel i inkluderende fællesskaber. Den sammenhængende forståelse og metodiske tilgang (PAF) har til hensigt:

at styrke en forebyggende og foregribende pædagogisk indsats gennem arbejdet med teamets koordinerede og proaktive plan A og B

at understøtte det løbende arbejde i PAF´s reaktive spor gennem konkrete PAF-forløb. Formålet er at finde frem til, hvad der er hensigtsmæssigt at foretage sig i læringsmiljøet og i forhold til relationerne, når problemer og udfordringer opstår, eller når trivsel og læring ikke er i en tilstrækkelig positiv udvikling.

Ådalskolens kommunikationsmiljø

K. klasser - Kommunikationsklasser

Ådalskolens K-klasser er for elever med massive sprog- og kommunikationsvanskeligheder. De har brug for alternativ og støttet kommunikation (ASK) og flere elever har multiple funktionsnedsættelser. Eleverne arbejder motorisk, sansemæssigt og kommunikativt bl.a. med konkreter, billeder, talemaskiner, iPads og computere med touch-skærm / øjenstyret computer. Vi tager udgangspunkt i og støtter den enkelte elevs initiativer, når vi kommunikerer om oplevelser i hverdagen. Vi sørger for fællesoplevelser, så vi har noget at kommunikere om og vi undersøger emner med alle sanser. For de elever, det er relevant, arbejdes der med at udvikle almindelige daglige færdigheder (ADL) som f.eks at spise selv, tage tøj af/på, at gå på toilettet. Det vægtes at alle bliver mødt, set, hørt og forstået. Vi giver mulighed for at få relationer til andre elever i og uden for klassen så der er nogen ”at tale med”. Vi samarbejder med forældrene gennem en daglig kommunikation, hvor vi i videst muligt omfang benytter AULA. Derudover får eleverne jævnligt billedsider med hjem som støtte for samtale om oplevelser.

Neuroaffektiv pædagogik og forståelsesramme

Neuroaffektiv pædagogik og teori, som der arbejdes med på Ådalskolen, tager udgangspunkt i Neuroaffektiv udviklingspsykologi, som er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Børn udvikler deres følelsesmæssige kompetencer, deres personlighed og evne til at indgå i sociale relationer gennem deres samspil med andre mennesker. Dette sker i særdeleshed med voksne, som har en viden om børns udviklingsniveau og dermed tillige en viden om barnets nærmeste udviklingszone. Kompetencerne læres gennem samspilsoplevelser. Når børn af forskellige årsager ikke har mulighed for at udvikle deres følelsesmæssige kompetencer opstår der psykiske ubalancer i form af eksempelvis impulsivitet, affektudbrud, kontaktvanskeligheder og store udfordringer i forhold til sociale spilleregler. Såfremt barnet ikke støttes målrettet i at udvikle mestringsstrategier i forhold til dette, vil de tage denne ubalance med sig ind i skolelivet og senere ungdoms- og voksenlivet. Det er derfor nødvendigt at have viden om børns følelsesmæssige kompetencer og udviklingsniveau for at kunne optimere og målrette indsatsen.

Den Neuroaffektive udviklingspsykologis fokus er, hvordan personlighed, emotioner og sociale funktioner udvikles i hjernen.  Udviklingen af et følelsesliv er forudsætningen for at indgå i relationer. Derfor er det i de menneskelige relationer, at det følelsesmæssige potentiale har mulighed for at udfolde sig.  Det er naturligvis vigtigt at vide, hvilket udviklingsniveau barnet er på for at potentialet kan udfolde sig, men lige så vigtigt er det at vide, hvilken stimulation der igennem de menneskelige relationer skal til, for at kompetencen kan udvikles. Neuroaffektiv udviklingspsykologi er ikke en metode, men et ”landkort” – altså en forståelsesramme, som kan gøre os bedre i stand til at præcisere og målrette vores indsats.